Julen er et af de tidspunkter hvor savn virkelig river i mig. Midt i alle traditionerne er det svært ikke at tænke på hvordan det var sidste år, eller for tre år siden, og tanken om hvor rart det ville være hvis min kæreste og jeg havde været sammen mellem jul og nytår, som vi plejer, hvor skønt det ville være hvis Alice ikke havde været i Australien, eller hvor uendeligt fantastisk det havde været at holde jul hvis mine forældre aldrig var gået fra hinanden, efterlader en klump i min hals, der er svær at synke.
Det er nok hele til jul skal man være sammen med dem man holder allermest af-tingen der hyler mig ud af den. Selvom afsavn i hverdagen accepteres, formår afstand tusind kilometer længere, når der står konfekt på bordet og hænger julepynt i vindueskarmene - netop fordi denne årets sidste uge altid bliver til en tid hvor man tænker tilbage på alle de skønne ting man har oplevet med sine yndlingsmennesker i årene der gik. Det kan godt gøre ondt, når de ikke er der til at dele minderne med én.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar