onsdag den 26. september 2012

En anderledes fødselsdag



Da jeg flyttede herop gruede jeg virkelig for min fødselsdag.

Jeg var bange for at det ville blive til en ensom misære. En dag hvor jeg bare ville gå og småtude lidt, fordi min familie ikke var der til at synge fødselsdagssang. Fordi jeg ikke får gaverne fra min far før første weekend i oktober, og det er altså ikke en rigtig fødselsdag uden fysiske gaver.
Jeg frygtede at skulle sidde selv hele aftenen, gå i seng klokken 21 og se en eller anden serie. Ligesom enhver anden dag. Selvfølgelig er fødselsdage ikke rigtig den store hurra-maskine mere efter man er blevet ældre, men jeg føler alligevel at fødselsdage handler om at fejre, at man findes, og dagen igår havde al potentiale for at være en dag hvor jeg mest af alt kunne have været træt af at findes.

Men sådan blev det jo ikke. Selvfølgelig gjorde det ikke det!

Starten på min fødselsdag ser cirka sådan her ud:
00.00: Er på pubcrawl i Århus da vi går ind i den 25. CC giver to shots oveni de tusindtrilliarder genstande jeg har fået den aften.
00.02: Der bliver sunget "Hip Hurra, Det' Din Fødselsdag!". Crowdsurfing.
00.10: Er ret fuld, men har det godt. Tager bussen hjem med Linda, der er sød og holder mig i hånden imens jeg gentager mig selv tusind gange i løbet af de 25 minutter der går, før bussen er hjemme på Skjoldhøj. (Jeg kan ikke huske busturen. De sidste par shots må være slået ind..)
00.45: Står af bussen ved kollegiet, ringer Philip op. Kan ikke huske hvad vi snakker om.
00.50: Fuck, jeg kan ikke finde den rigtige nøgle til min lejlighed... Hvad nu hvis jeg skal sove ude i opgangen? Fulde tårer.
00.58: Kommer endelig ind. Smider alt tøj på gulvet og vælter i seng.
01.01: Mette ringer. Vi snakker om at jeg ønsker mig en pande. Fire minutter senere sover jeg.

07.05: Vågner. Har kvalme, men føler mig ikke fuld. Prøver at rejse mig. Er tilsyneladende stadigvæk fuld. Bruger resten af morgenen på at trykke "Synes godt om" til fødselsdagshilsner på facebook og SMSe med folk, bundet til sengen fordi jeg ikke kan stå op. 
10.34: Kan endelig rejse mig uden at blive svimmel og går i bad.
11.02: Modtager blomster. Fra Alice! Der er i Kina! Går i panik fordi jeg ingen vase har. Sætter dem i vand i en stempelkande... Innovativt eller kikset? I don't know.

..Og så tog jeg op på uni, hvor folk var søde og rare, og så tog jeg min rare læsegruppe med hjem til aftensmad og gruppearbejde, og ligepludselig var klokken 23, og så tog alle hjem, jeg ringede til min kæreste og undskyldte for mit fuldeopkald, og kunne så lægge mig til at sove efter at have haft en super hyggelig fødselsdag, der på ingen måde minder om nogen anden fødselsdag jeg har haft før. 

søndag den 23. september 2012

En sød gæst og et fint billede

Jeg har besøg af Birgitte! Vi hygger helt vildt! Derfor får jeg ikke lige skrevet så meget. Selvom jeg nok godt kunne flette et indlæg sammen der handler om hvor meget krise jeg har over at blive 19 lige om lidt, og et om hvordan jeg nok har cirka 20 kroner tilbage på min konto.. Men dem må I altså tænke jer til og i stedet nøjes med det billede Birgitte og jeg tog inden vi gik på bar i går! Vi vil nemlig meget hellere holde doven søndag og se lidt flere film, end sidde ved den her computerskærm.

tirsdag den 18. september 2012

Wok-wannabe

Jeg er sådan et menneske der ombestemmer mig i forhold til hvad jeg skal have til aftensmad minimum to gange i løbet af en dag, og meget sjældent ender med at lave præcis det, der var planen da jeg tog kødet op af fryseren om morgenen. Der er vist ingen undtagelser i dag, hvor planen var helt simpel: et par kogte kartofler, lidt kogt broccoli og så et stegt kyllingebryst vedsiden af. Jojo. Nice and simple.

Men jeg var først hjemme klokken 19.

Og det tager lang tid at skrælle kartofler.

Så i stedet stegte jeg et løg sammen med halvdelen af broccolien skåret i buketter, samt strimmeludskårent kyllingebryst. Ved siden af kogte jeg nogle minutnudler (tilfældigvis med spinatsmag, men som sagt, tilfældigvis), hældte vandet fra dem og hældte dem over i panden hvor de fik lov at stege lidt før jeg smed ca. 1/3 af en dåse kokosmælk (der kan fås til 9 kr i Netto fordi det er en spotvare denne uge! Skal helt sikkert ned og købe to-tre dåser mere, bare fordi jeg kan!), to fed presset hvidløg og en teskefuld stødt chili i.

Et voila.

Voldsomt eksotisk aftensmåltid ala awesome  med en samlet tilberedningstid på noget der ligner 13 minutter.

(Har i øvrigt de sidste 2/3 kokosmælk stående i køleskabet nu, så mon ikke jeg gentager succesen inden ugen er omme..)
Det er da lige til at overskue - ikke?

mandag den 17. september 2012

Bus 4A i mørke

Der er nu noget magisk over at køre igennem Aarhus midtby med bus 4A ved halvtitiden på en mandag aften i september, at se hvordan De Ægte Århusianere så småt begynder at pakke sammen og gøre klar til at gå i seng i deres Ægte Århusianske Lejligheder, imens jeg, en sølle tilflytter, der endnu langtfra har vænnet sig til den lysende bys finurligheder, lader mig transportere væk fra byens lys og ud i forstædernes mørke.

Det er næsten surrealistisk for mig at tænke på at jeg, efter at have forestillet mig et liv i Aarhus i mere end fem år, rent faktisk er her. Nu. Lige nu. Det fylder mig med en ekstrem følelse af frihed, der er ekstremt overvældende, men samtidig møder jeg følelsen med ærefrygt - for jeg er jo bare en lillebitte pige i en kæmpestor by, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.

Og jeg glæder mig til at gå ud af døren hver dag.
Og hver gang jeg kommer ind af den, føler jeg mig en lillesmule mere hjemme.
Og det er godt.

søndag den 16. september 2012

Forudsigeligvist

Igen har jeg tilbragt en halv dag sammen med en stak tøsefilm, denne gang uden nogen egentlig fællesnævner ud over at jeg spiste pistacienødder til hver eneste. Min egen vægt i pistacienødder, rettere sagt. Men for en gangs skyld har min dag faktisk haft lidt mere indhold end blot chickflicks, idet jeg først fik smidt Philip på et tog kvart over to, og altså kunne afslutte endnu en perfekt weekend ved at kysse ham farvel på Aarhus station.

Så begav jeg mig i Netto - I know, earth shattering! - og købte ind til ugens madpakker. Selve aftensmadstingen venter jeg i første omgang med at købe ind til, da jeg har en eller anden idé om at være ufatteligt spare-agtig og prøve at gå lidt i fryseren og i skabene den her uge (med andre ord, lavvande overtager snart igen min konto, sadly! Heldigvis elsker jeg spejlæg og brasede kartofler, så verden er et ok godt sted at leve alligevel!

torsdag den 13. september 2012

Dagens tema: Anne Hathaway-film og forkølelse

Det er slemt nok at stå op klokken seks om morgenen for at skulle møde klokken otte, uden oven i købet at indse at den forkølelse der har hængt over ens hoved i flere uger er ved at sætte sig som en potentielt heftig halsbetændelse. Meh.

Heldigvis havde jeg kun et seminar på uni i dag, så jeg var hjemme lidt i 11, og siden da har jeg set anne Hathaway-film, dog undtaget den halve time det tog at hente en pakke hjemmefra oppe på posthuset. Jeg er nu den stolte (og ret syge, tror jeg) ejer af både olivenolie og citronsaft!

onsdag den 12. september 2012

På en trappe

Jeg sidder på trappen i Nobelparkens kantine og venter på min læsegruppe. Jeg er stået en time tidligere op end nødvendigt i dag, fordi Mette, der sov hos mig, skulle mødes med sin læsegruppe her halv ti, og jeg først med min ti over ti. Vi fik fiskefrikadeller, ovnbagte rodfrugter og flødestuvet spinat igår, og jeg bagte gulerodsboller til os i morges, så verden er et ok sted at være - oven i købet har jeg også fået lavet syntax og phonetics PG læst til media and culture studies på de 40 minutters alenetid jeg har haft her på uni denne morgen. + jeg har en lækker madpakke med, + Philip kommer i weekenden +  der kommer en PAKKE til mig hjemmefra i weekenden!

Alt er godt!


mandag den 10. september 2012

Almisser og oksekødstærte


Jeg har haft en satans god dag! Ikke blot er jeg blevet udsat for nogle lækre lectures og et mindre seminar, der til gengæld har en ret så dygtig underviser, men jeg har også været i Netto med R og L fra uni, og efterfølgende lavet mega lækker oksekødstærte (billedet ovenfor!) til aftensmad og har modtaget en mega dejlig donation fra min søde farmor, der vist blev træt af at høre på mit pengebrok! Nu er jeg glad og mæt, hygger med The Mentalist og forbereder mig mentalt på at vaske op. (Er jeg den eneste der synes at man bruger alt for meget tid på at vaske op når man ingen opvaskemaskine har?!) 

søndag den 9. september 2012

Glitternegle og poesi

Jeg har tilbragt min aften sammen med en hårkur, en ansigtsmaske, noget neglelak og efterfølgende med The Craft of Research, alle volumes af Norton Anthology og A Generative Grammar, i alt cirka tres siders læsestof til morgendagens to forelæsninger og seminar.

Weekendens hyttetur har været en af de gode. En af dem, hvor man lærer nye mennesker endnu bedre at kende, én med lange snakke på værelset, chips der deles mellem mange mennesker, en med spontan fællessang ved klaveret, én hvor man får kram af og sidder på skødet af folk, fordi man rives så meget med af den voldsomt hyggelige stemning. Sådan en weekend hvor det går op for én, at de næste tre år bliver virkelig fede rent socialt.

Godt nok er jeg lidt ødelagt i kroppen efter alkohol i en del større mængder end jeg normalt udsætter mig selv for, men mon ikke jeg kan leve med det, når jeg om lidt laver en kop the og sætter det nye afsnit Doctor Who på?  Det tror jeg helt bestemt.

torsdag den 6. september 2012

Du tror mig måske ikke, men..


                   
Der findes den slags venner, man ringer til klokken 23.16 om aftenen "bare fordi", og pludselig er klokken blevet 2.02, den slags, man bare ved vil smide alt hvad de har i hænderne for at være der for én, hvis verden momentært virker uretfærdig, den slags venner, man kan lave absolut ingenting med, men bare det at de er der gør hele forskellen på om dagen glemmes eller huskes.

Der findes den slags mennesker, der på bunden virkelig er gode. Den slags, der vil det bedste for alle, og helst ikke vil såre nogen, om det så betyder at de skal have et skub i den rigtige retning, for ikke at sætte sig selv uhensigtsmæssigt for meget til side. Sådan nogle mennesker, der stikker kolde hænder ind under din jakke når de fryser, men fordi du ved at du til enhver tid kan udsætte dem for det samme, er det helt okay. Mennesker, der ikke behøver sige noget specielt eller gøre noget specielt, for at udstråle ufattelige mængder af kærlighed, for man kan se lige igennem dem alligevel. Hvis man kender dem godt.

Der er de der venskaber, man føler er med til at definere én som person. Dem, der er afgørende for, om man står eller falder, når modvinden er en stiv kuling. Sådan nogle, du ved, sådan nogle, der sidder så dybt i én, at man ikke kan huske et tidspunkt i ens liv, hvor ens sjæle ikke har været sammenvoksede på den ene eller den anden led. Den slags venskaber, man håber alle kommer til at opleve på et tidspunkt i deres liv, fordi man efterfølgende kan sige, at man har været en del af noget så stort, at der ikke findes ord for det.

Sådan en ven har jeg. Sådan et menneske er hun. Sådan et venskab har vi.

Jeg elsker dig sgu, Alice! 
Jeg håber du får en voldsomt god tur til Australien,
(men skynd dig nu hurtigt hjem til mig igen, ikke?)

Unitanker vol 1

Jeg er færdig med min første rigtige uge som studerende - eller det vil sige næsten, for i weekenden foran mig er der planlagt en rustur i Holstebroområdet, som sikkert skal blive fuldstændig fantastisk hyggelig, hvis jeg har et korrekt indtryk af de mennesker, der skal omgive mig i hverdagen de næste tre år.

Tanker fra denne uge inkluderer:
#1: Wow. Wow, jeg sidder faktisk i en forelæsningssal. Fuck, jeg går på uni! Fuckfuckfuck!
#2: Føj, der er varmt i den her bus..
#3: Årh, vores syntax-lærer er virkelig snack..
#4: Hvordan kan du undervise på engelskstudiet og have sådan en ærgerlig dansk accent?!
#5: Hvad f#&! er det her for en sær novelle?
#6: Meh. Står op klokken seks for at møde klokken otte og have fri klokken ti. Der er noget galt med verden.
#7: MIN LÆSEGRUPPE ER AWESOME
 #8: Jeg lærer jo aldrig at finde fra Nobelparken til aud1333..
#9: Yay, comedy zoo har aftale med Studenterhuset! Jeg elsker mit liv! 
 #10: ...Skal vi virkelig læse så meget til mandag???

Kan i øvrigt oplyse jer (ja, begge mine læsere) om at jeg stadig har ondt i lårene efter min løbetur i tirsdags. I tirsdags! De sølle 3 km fra i tirsdags! Forpulede bakkede Brabrand! Savner Sønderjyllands flade veje. Dem ved man da, hvor man har! Var ellers super pump'd da jeg kom hjem fra den løbetur, og helt overbevist om at jeg da skal løbe 3 gange i ugen igen! ..Det skal jeg også nok. Starting next week. When my thighs won't be killing me.

mandag den 3. september 2012

Semesterstart og tøjvask

First of all: Jeg havde en virkelig, virkelig lækker weekend. Min skønne kæreste nåede også at komme forbi nogen og tyve timer før hverdagen gik løs igen, så det var riiimelig lækkert!

Second of all, jeg har for første gang i mit liv vasket tøj i et betalingsvaskeri! Jeg har sådan set vasket mit tøj selv så længe jeg kan huske, men de der spøjse betalingsvaskemaskiner, som kollegiet har, er alligevel lidt spacy. Brugte først 5 minutter på at forsøge at åbne en af vaskemaskinerne for at få mit tøj i, for til sidst at måtte opgive og bare vente på at en af de andre blev færdig - æv! Men det gik, og mit tøj blev rent, og det passer på mirakuløs vis lige præcis på mit lillebitte Ikea-tørrestativ der LIGE PRÆCIS kan så op ad den ene væg i mit badeværelse! Wooh! ..Jeg har så bare et problem hvis det ikke er tørt i morgen tidlig når jeg vil i bad, men den tid, den sorg!

Og så er semestret jo gået i gang. Kællingerne på min bogreol har kostet mig i alt 3265 kroner, men så skulle mit Dankort heller ikke være nødt til at sige hej til Stakbogladens betalingssystem før næste semester, hvor det helt sikkert (DET HÅBER JEG I HVERT FALD) ikke er ligeså mange penge jeg skal af med. Ind til videre virker alt til at være ret nice! Vi havde lectures i Lit1 og Syntax i dag, efterfulgt af et Research and Methods-seminar, der ind til videre ikke er helt så skod som jeg havde regnet med - men det ser nu alligevel ud til at dét der linguistic-nørderi fortsat er mere min boldgade end metodik nogensinde bliver.



lørdag den 1. september 2012

Weekendglimt



Alice er på besøg. Det er nice! Vi fik flødekartofler og frikadeller med broccoli igår - det var fucking godt! Og så er det jo også mega lækkert når ens veninde kommer i bil, så man rent faktisk kan få gjort storindkøbene i Bilka tre kilometer væk uden at bruge sin cykel overhovedet.
Vi har gulerodsboller i ovnen og smutter ud af døren om lidt, så jeg kan få vist hende de vildeste steder i Brabrand (høhø). Life is good!