Tre billeder og en masse snak

1. I dag har jeg fundet ud af at jeg har taget 4 kg på af at holde jul. Det er jeg selvsagt ikke tilfreds med, haha. Op på den sunde hest igen, sagde Katrine, før hun spiste en pose chips. Viljestyrke er som bekendt en muskel, der skal trænes, og min er ude af træning. Derfor prøver jeg at minde mig selv om hvor lækkert det er at være sund, ved at hive juiceren ned fra hylden og lavede mig en lækker, meget orange juice af et par gulerødder og et æble - og så fik jeg jo falaffel til aftensmad, lavet i min helt nye stavblender-med-tusind-tilbehør-ting. Succes! Slut med at bruge gaflen til at ødelægge kikærter med. 

2. Jeg har i to måneder gået og frosset som bare helvede i min lejlighed, fordi der er utæt både ved vinduet ud mod det store græsareal, og ved døren ud til opgangen. Det lagt sammen med at vi åbenbart er mange i bygningen der slås om at have varmen skruet helt op, betyder at jeg virkelig har haft de store sweatre frem, og flere gange har sovet med uldsokker. Men! Nu har min mor forbarmet sig over mig, og købt mig en sød lille varmeblæser, der har stået tændt hele dagen i dag og i går. Intet mindre end fantastisk! - nu fryser jeg bare, når jeg skal på badeværelset istedet. Under min to do-liste ligger i øvrigt The Perks of Being a Wallflower, som jeg er i gang med at læse. Anbefalelsesværdig lille bog, ind til videre!

3. I går var virkelig intens! Jeg formåede at køre hele vejen fra Sønderjylland til Århus, smide en veninde af i Beder, parkere på Bilkas propfyldte parkeringsplads uden buler, hjælpe med at parkere en ANDENS bil på Bilkas parkeringsplads, også uden buler, finde 4 bedrollers i Bilka, stå i kø i Bilka i en halv time og at køre fra Bilkas parkeringsplads uden buler. Så langt, så godt, right? Næh. For da jeg kom hjem og fik smidt indholdet under sengen + det løse i bedrollers, gik det op for mig at der ikke længere er plads til vasketøjsposen under sengen så. Derfor blev jeg nødt til, klokken 17 om aftenen, at køre ud til Ikeas OGSÅ propfyldte parkeringsplads, her parkere uden at lave buler, for så at gå igennem Ikea. Jeg fik naturligvis flere ting med ud af Ikea end bare en vasketøjskurv - det er jo klart - og især min nye vægopbevaringsdims til badeværelset er jeg virkelig glad for, fordi den sørger for at jeg ikke hele tiden skal vælte ting ned ad overfyldte hylder, som jeg hidtil har gjort.

Formiddagssentimental

Julen er et af de tidspunkter hvor savn virkelig river i mig. Midt i alle traditionerne er det svært ikke at tænke på hvordan det var sidste år, eller for tre år siden, og tanken om hvor rart det ville være hvis min kæreste og jeg havde været sammen mellem jul og nytår, som vi plejer, hvor skønt det ville være hvis Alice ikke havde været i Australien, eller hvor uendeligt fantastisk det havde været at holde jul hvis mine forældre aldrig var gået fra hinanden, efterlader en klump i min hals, der er svær at synke.

Det er nok hele til jul skal man være sammen med dem man holder allermest af-tingen der hyler mig ud af den. Selvom afsavn i hverdagen accepteres, formår afstand tusind kilometer længere, når der står konfekt på bordet og hænger julepynt i vindueskarmene - netop fordi denne årets sidste uge altid bliver til en tid hvor man tænker tilbage på alle de skønne ting man har oplevet med sine yndlingsmennesker i årene der gik. Det kan godt gøre ondt, når de ikke er der til at dele minderne med én.

Min lejlighed sukker efter..

Hvordan man behandler søvnløshed

Hele aftenen og en del af natten i går brugte jeg på at rydde op i mine iTunes-filer. Fordi mine sidste to computere har været formatterede så mange gange, har jeg haft vildt mange dubletter til at ligge og flyde, så det har været en ren lettelse at kunne svare "Ja" til ovenstående spørgsmål.

Nytårsambitioner

I det nye år vil jeg kæmpe for at..

• Spise sundere og mindre. Jeg har, siden jeg blev student og flyttede i lejlighed og startede på universitetet, ladet stå til, så at sige. Det er ikke mange kilo, der i første omgang har forelsket sig i mine hofter, men nok til at jeg selv kan se det, og jeg kan efterhånden begynde ligefrem at mærke mit maveflæsk vibrere i takt til mine skridt når jeg går - og det er selvsagt en fornemmelse jeg ikke ligefrem velkommer med kærlighed og glæde. Årets største underdrivelse. Det handler ikke om at jeg har det dårligt med mig selv, eller synes jeg er ved at blive fed, for det ved jeg udmærket jeg ikke er; det handler i meget højere grad om at jeg ved, at hvis jeg strammer mig lidt an, og det er virkelig ikke særlig meget, forvandler jeg mig lynhurtigt fra semikvabset gennemsnitstype til et styks slankt stykke kvindemenneske, der ser sig ind i spejlet og ved at det ikke bare er tilfældigheder der har fået hende til at se sådan ud.
• Drikke mere vand. Jeg elsker vand! Jeg er bare så elendig til at huske at drikke det, især her om vinteren. For at motivere mig selv til faktisk at få øget mit væskeindtag, tror jeg, jeg vil købe Den Sunde Drikkedunk i den store udgave og gøre et stort nummer ud af at have den med mig overalt.
• Dyrke mere motion. Jeg har et had/kærlighed-forhold til fysiske udfoldelser, der ikke er sex. Ikke desto mindre elsker jeg at løbe, og jeg vil vildt gerne ordentligt i gang igen efter nytår. Jeg var sådan set startet på at løbe igen, men sne og frost og manglende udstyr til vejret satte en stopper for mine løbeture, så jeg er glad for at have fået en rigtig god varm trøje fra Craft til jul, som gerne skulle kunne hjælpe mig lidt til at stå imod vejret. Oveni løberiet har jeg en aftale med tøserne fra min læsegruppe om at melde mig ind i FitnessWorld, med henblik på at komme til noget yoga og zumba et par gange i ugen. Jeg har naturligvis tænkt mig at snyde lidt og ved siden af tage et par spinningtimer og noget hård styrketræning - alt andet ville jo være out of character.
• Læse alle Lord of the Rings-bøgerne. Egentlig kunne der ligeså godt have stået "læse flere bøger", men jeg tænkte at dette mål godt kunne tåle en lidt mere konkret udformning, så hvorfor ikke lade det gå ud over Lord of the Rings-serien, som jeg i så mange år har sukket efter, men aldrig fået læst? Det duer ikke at have læst så meget fantasy, og så ikke kongen af hele herligheden.
• Være mere huslig. Dette mål skulle måske have stået i toppen. Jeg ville så gerne være et af de der mennesker der vasket tøj en gang i ugen, gør hovedrent en gang i ugen, støvsuger hver anden dag og rent faktisk tørrer støv af og rydder op i køkkenskabene jævnligt. Det er måske for meget lige umiddelbart at sluge, så jeg tror jeg bliver nødt til at indse at det er lidt urealistisk at sætte andre konkrete mål end at lade være med at gå i seng fra en opvask i 2013.

Unitanker vol. 2

Mit første semester på AU er stort set overstået - det sidste jeg mangler er kun en eksamensopgave i Media and Culture Studies som skal afleveres d. 7. januar - jeg regner med at skrive den fra d. 2.-5., givet at jeg arbejder bedst under pres, og at det sådan set kun er fem sider, jeg skal skrive.


De seneste unitanker inkluderer:
#1: Fuckfuck jeg gider ikke til Phonetics-eksamen
#2: Ej. Ej, det går nok. Du er god til eksaminer. You can do this!
#3: Mmhmm, læsegruppe. ♥
#4: Fuck. Hvorfor kan jeg ikke logge på selvbetjeningen og se min karakter for Phonetics-eksamen?!
#5: Okay, fuck this shit, jeg ringer til teknisk support!
#6: JEG FIK 12 I PHONETICS!!! asadafsdgdfg
#7: Woopwoop, bøgerne til litteraturkurset næste semester koster kun sammenlagt 140 kroner!
#8: Hvor fanden skal jeg gøre af alle de bøger?
#9: ...Jeg må hellere få ryddet op i min reol.

#10:

Om brugervenlighed

Jeg kan se, at der under alle omstændigheder er flere hits på mine indlæg, end der er faste læsere. I et forsøg på at gøre det lettere for jer at følge med, har jeg fikset det så I kan følge med på bloglovin! 

Follow my blog with Bloglovin

Der står et juletræ i stuen

Den 25. december har altid været en lidt skæg dag i min familie. Der er en tendens til at 50% af husets beboere ifører sig nattøj, og tilbringer dagen med at samle lillebrors legetøj, hygge med at installere nymodtagne spil, høre ny musik og se halvdårligt julefjernsyn.

Lige nu bliver der stegt bacon, et frokostbord er ved at blive stillet an, og om lidt er vi klar til julens andet store ædegilde.

Mmhm. <3

Edderkoppespind

Det er ikke sket for mig i lang tid. Du ved, det dér, hvor man kommer til at zone så meget ud, at man fuldstændig glemmer hvad man hedder, hvor man er, og hvem, der betyder noget for en. Et af de der øjeblikke, hvor man glemmer at man eksisterer, og for en stund bare er en dugdråbe i verdens edderkoppespind, pinligt bevidst om at den kun er der, fordi det har regnet.

Jeg ved ikke rigtig om jeg er direkte nedtrykt af det disorienterede øjeblik eller ej, men ikke desto mindre har det efterladt en sær, rodløs følelse i mig, som har en svag klang af melankoli over sig. Måske er det i virkeligheden sundt, sådan at have sin underbevidsthed til at gøre én opmærksom på ens tilværelses ligegyldighed en gang i mellem.

Anbefaling: En helt almindelig han

"Hey, har du hørt om den her bog?" spurgte min søde veninde Sonja mig i går, da jeg var hjemme hos hende for at rådgive om SRP-opgaven. "Nøh," måtte jeg svare, hvortil hun ytrede at den var 'vildt epic!' og at 'man følger et år eller sådan noget i en mands liv - sådan helt ucensureret!'.

Jeg stod med bogen i hånden, slog op på en tilfældig side, og læste sætningen: "Hun ævler videre om en hel masse lort, mens jeg stirrer på vejen og prøver at forestille mig hvad parret i bilen foran os snakker om." Nysgerrighed vakt. Bog lånt af sød veninde.

Ordet "ucensureret" havde jeg nok taget lidt lettere, end det var ment. For det er den virkelig. Ucensureret til en sådan grad at jeg var splittet imellem drengerøvsagtig beundring og sippet forargelse igennem hele oplevelsen, hvilket uden tvivl gjorde læsningen af bogen endnu sjovere.

Bogens hovedperson er en mand i starten af trediverne. Han er sammen med kæresten Casey, fordi han egentlig ikke tror han kan få bedre, og i øvrigt er angst for ikke at få regelmæssig sex længere, hvis han nu går fra hende. Ting der interesserer hovedpersonen kan tælles på tre fingre: At få suttet pik. At få lov at kneppe piger (helst analt). Videospil. En fjerde finger kan eventuelt tilføjes. I parantes. (Porno). Hovedpersonens pik omtales næsten konsekvent som "trykspuleren", hvilket, for mig, vækker megen morskab. Generelt er bogen forfærdeligt sjov, på den måde at hovedpersonen er så sexfikseret, så sørgelig, så fantastisk ucharmerende og usympatisk, at man er nødt til at le, for at kunne holde det ud. Samtidig er den lidt trist. For man kan jo ikke hade den konstant pikspillende idiot, fordi man samtidig får et portræt af en mand, der har givet op på sig selv og sit liv til en sådan grad, at han fuldstændig har opgivet at blive lykkelig - og oven i købet er okay med det.

Indrømmet. Det er ikke højkulturel litteratur, det her, og helt sikkert ikke skrevet til folk der læser for at blive udfordret specielt meget intellektuelt - nærmere til folk som mig selv, der læser for den nemme underholdning, fordi jeg ærligt talt får nok højkulturel litteratur på mit studie.
Dét sagt, så er en helt almindelig han en bog med et letfordøjeligt, lineært plot og et ret lavt lixtal. Den er utrolig fængende og let læst, samtidig med at den tvinger sin læser til at tænke store tanker om at lade sig slå til tåls, og dermed er den lille bog meget mere end bare en beretning om en mand, der gerne vil kneppe sin kæreste i røven.

"En helt almindelig han (eller på engelsk, "the average american male")" af Chad Kultgen, udgivet på forlaget People'sPress. 268 sider. Kan bl.a. købes på saxo.com.

God jul fra Mr. Sturgess

Jeg er taget hjem til Sønderjylland for at holde jul. Jep. Julen starter åbenbart cirka 8 dage før i år. Men jaja, de savnede mig, jeg savnede dem, så det er vel lidt en win-win-situation at jeg er taget herned. Jeg har masser af tid til at få skrevet min eksamensopgave, og jeg kan chille lidt med min mor over de næste par dage, før julen ægte holdes hjemme hos far. 

Jeg har ingen anelse om hvor meget kvalitetsblogging der kommer til at foregå fra det sønderjyske. Her sker trods alt ikke så meget. Det er ligesom det, der er meningen.

Et fint billede af Jim Sturgess som trøst. 

 

PS: Hvis du mangler noget af lave i ferien kan du læse bogen "One Day" af David Nicholls eller se filmen af samme navn, featuring den virkelig søde mand ovenover dette informative stykke tekst.

Hverdagsagtigt

Da jeg kom ind ad døren til min kærestes lejlighed i går aftes klokken halv elleve, var det uden en næsten tårevædet gensynsscene, som det plejer at være fra min side. Det hele foregik meget udramatisk, som om jeg da selvfølgelig var der på en onsdag aften, og som om det var sådan, det altid havde været, med hverdagstandbørstning og hverdagsaftensnak og hverdags-"vi-skal-op-i-morgen-så-vi-må-hellere-sove".

I morges startede knapt så hverdagsalting, med et lidt bestemt: "Kom nu op med dig, jeg skal vise dig hvordan vaskemaskinen virker!", og en tur ned ad en milliard trapper til en kold vaskekælder. Turen op ad de mange trapper var bestemt ikke hverdagsagtig.

...Men dét lige at nå at spise spejlæg, og drikke en kop te, inden han tog i skole, føltes så hjerteskærende hverdagsagtigt, at jeg fik helt ondt i hjertet af bare hverdagslængsel.

Nu sidder jeg bare i en tom lejlighed. Vasketøjet nede i kælderen er færdigt for længst, har min telefon bippet til mig. Der er åbenbart ikke noget mad i huset, så det skal jeg selv ud og have fat i, hvis jeg vil fodres inden 15. Jeg har en opgave, jeg kunne starte på, og et par bøger, jeg gerne vil have læst, som begge ligger og ser lokkende på mig fra min (fortsat) fiskestinkende taske.

Allermest har jeg lyst til at ride lidt videre på hverdagsbølgen og bage noget lækkert. Boller, måske?

Rastløshed

I dag har været en af de dage, hvor jeg absolut intet af betydning har udrettet, ud over at sidde i min lejlighed og holde vejret, som om jeg ventede på et eller andet, der aldrig ville ske, på en eller anden til at komme og underholde mig, én som aldrig kom.

De to mest betydningsfulde ting der er sket i dag, er at jeg fik nachos til aftensmad (yay!) og at en af mine Sims 3-familier har fået trillinger.

Så sørgelig har i dag været.

Det værste er jo, at det er helt og aldeles min egen skyld. Jeg kunne have læst op på fonetik, eller organiseret min reol, som jeg faktisk skrev på en to do-liste i morges, at jeg ville, eller jeg kunne have gået en lang tur i det kolde vintervejr. Istedet kom jeg aldrig ud af mit nattøj.

Vinter gør den slags ved mig. Gør mig til én der virkelig ikke gider, men samtidig hader sin ugidelighed.

Af uransaglige årsager hænger der en lille grå sky over mig i dag.

Eksamensstress

Om otte dage på dette tidspunkt, er min eksamen i faget "Phonetics, phonology and morphology" overstået, og jeg vil sidde i en varm biograf til Hobitten og være pinligt bevidst om, at der ikke er mere jeg kan gøre.

For at gå den følelse i møde med oprejst pande, er læsningen nu sat ind, selvom vi egentlig ikke får rigtig læseferie før på fredag. Der er planlagt minimum 12 timers læsning med læsegruppen i denne her uge, kulminerende i fredag aften, hvor vi samles klokken tre, tager hjem til Linda og nikker den en skalle.

Det er lidt anstrengende at have så meget læsning foran sig, men jeg har det egentlig meget godt med at vide, at jeg gør mit bedste for at være forberedt til tænderne. Det hjælper selvfølgelig også på det, at jeg synes at alle felterne faget dækker, er ret spændende. Life is good!

Sneflokke kommer vrimlende

 

Eller, du ved, det gjorde de i hvert fald i går aftes og i nat! Der er noget helt særligt over den første dag med sne. Min er blevet tilbragt sammen med en sweater og hjemmestrikkede sokker, stearinlys, småkagebagning og neglelakering. Var det en god dag, spørger du? Dét kan du tro!