lørdag den 26. januar 2013

1. semester i en nøddeskal


Jeg startede på universitetet i august, og var helt på røven over hvor fantastisk søde folk var. Jeg var lige så meget på røven over hvor mange penge bøger koster.  Jeg var alligevel overvældet af tusind tanker og indtryk efter den første uge, men alt i alt imponeret over fagene, niveauet og underviserne. Jeg kom i en læsegruppe, der var så skøn at jeg allerede efter at have kendt dem i blot en måned, følte mig oplivet over at de søde piger ville fejre min fødselsdag sammen med mig. Læsegruppen er lynhurtigt gået fra at være blot et studiefællesskab til en tætknyttet venindegruppe, hvilket naturligvis er skønt!

Semestret gik lynhurtigt, og lige pludselig stod eksamen for døren. Jeg stressede en del over eksamen i fonetik, fonologi og morfologi, men det gik jo over al forventning alligevel. Efter at have set The Hobbit sammen gik holdet hver til sit og tog hjem og holdt juleferie slash skrev eksamensopgave i Medie- og kulturstudier, som blev afleveret 7. januar.

Hvordan det gik med første semester alt i alt? Joh, jeg er ganske tilfreds. Og det havde jeg også været, hvis mine resultater havde været halvt så gode som dem jeg endte med. Jeg er uden tvivl endt på rette hylde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar