torsdag den 6. september 2012

Du tror mig måske ikke, men..


                   
Der findes den slags venner, man ringer til klokken 23.16 om aftenen "bare fordi", og pludselig er klokken blevet 2.02, den slags, man bare ved vil smide alt hvad de har i hænderne for at være der for én, hvis verden momentært virker uretfærdig, den slags venner, man kan lave absolut ingenting med, men bare det at de er der gør hele forskellen på om dagen glemmes eller huskes.

Der findes den slags mennesker, der på bunden virkelig er gode. Den slags, der vil det bedste for alle, og helst ikke vil såre nogen, om det så betyder at de skal have et skub i den rigtige retning, for ikke at sætte sig selv uhensigtsmæssigt for meget til side. Sådan nogle mennesker, der stikker kolde hænder ind under din jakke når de fryser, men fordi du ved at du til enhver tid kan udsætte dem for det samme, er det helt okay. Mennesker, der ikke behøver sige noget specielt eller gøre noget specielt, for at udstråle ufattelige mængder af kærlighed, for man kan se lige igennem dem alligevel. Hvis man kender dem godt.

Der er de der venskaber, man føler er med til at definere én som person. Dem, der er afgørende for, om man står eller falder, når modvinden er en stiv kuling. Sådan nogle, du ved, sådan nogle, der sidder så dybt i én, at man ikke kan huske et tidspunkt i ens liv, hvor ens sjæle ikke har været sammenvoksede på den ene eller den anden led. Den slags venskaber, man håber alle kommer til at opleve på et tidspunkt i deres liv, fordi man efterfølgende kan sige, at man har været en del af noget så stort, at der ikke findes ord for det.

Sådan en ven har jeg. Sådan et menneske er hun. Sådan et venskab har vi.

Jeg elsker dig sgu, Alice! 
Jeg håber du får en voldsomt god tur til Australien,
(men skynd dig nu hurtigt hjem til mig igen, ikke?)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar