fredag den 17. august 2012

Hov! Hvad var nu det? Flyttede jeg rent faktisk ind uden at skrive noget herinde?
Looks like it! Jeg har officielt boet på Skjoldhøjkollegiet siden i søndags, og so far går det fint nok - det er lidt mærkeligt at bo selv, må jeg indrømme, og det er især hårdt at være så fandens langt væk fra alt det jeg kender. I det mindste har jeg allerede fået mig nogle rigtig søde naboer, og de andre i opgangen - og de få jeg har mødt fra andre steder på kollegiet - virker også rigtig søde. Jeg bor det der ligner tre kilometer væk fra City Vest (som jeg ikke vidste eksisterede før jeg kom herop, thankyouverymuchpooradvertising!) og har for første gang i mit liv både en Change, en The Body Shop og en H&M indenfor gåafstand - det skal nok gå helt galt, er jeg sikker på. Ignorer i øvrigt at jeg misbruger tankestreger lige nu, det er sådan noget man gør når klokken er over 10 - i hvert fald hvis man hedder Katrine. Ups, se, nu gjorde jeg det igen!

Pengemæssigt går det ok, men så ikke mere. Jeg har selvfølgelig et lidt mere skrabet budget i den her måned, hvor jeg ikke er begyndt at få SU endnu, men jeg regner ikke med at det bliver meget bedre i næste måned hvor mange penge højst sandsynligt går til bøger, på trods af at jeg har tilladt mig selv at søge et SU-lån til det formål. Jeg ved bare ikke hvor mange penge jeg får tildelt endnu, men det er vel standard at man ikke kun bliver godkendt til ubetydelige småslatter man ellers bare kunne have lånt hjemme - er det ikke? Har i øvrigt talt med skat, fordi jeg har været så dum at køre ALTING på mit frikort so far, men det der kunne være blevet en (S)KATastrofe (haha) er vist fikset nu, hvis jeg skal tro på hvad den søde dame i min hjemby (hvor SKATs hovedkontor ligger) sagde.

Det er lidt ensomt her, agreed. Og lejligheden larmer lidt. Men mest af alt har jeg virkelig mod på det her lige nu, og dagen blev også gjort meget bedre af en betænksom pakke fra en kær veninde hjemmefra, så ærligt talt vil jeg ikke klage. I det mindste ikke lige nu. Jeg har endda talt i telefon med min mor i dag, og med min veninde M som flytter herop om et par dage. Weekenden står på en 18-års fødselsdag nordpå. Min farmor og farfar kommer og samler mig op, hvilket betyder at de kommer til at se min lejlighed i morgen! (Og at jeg virkelig skal tidligt op i morgen for at rydde op og gøre rent). 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar