hjem.

Fra toget ser jeg forskellige udgaver af et velkendt sydjysk landskab flimre forbi i høj hastighed - nuancer af grøn, brun og gul der alle minder mig om at efteråret ikke bare er noget de snakker om i Vejret på TV2, men samtidig om at det bestemt ikke er så trist, som de påstår, det er. Det er her. De minder mig også om at det er lang tid siden jeg har været her. Hjemme. I flade, kønne Sønderjylland, der på alle måder er Aarhus' pulserende rytmer, lyde og indtryk overlegen, fordi freden bor lige her i det bakkeløse markrige -  i en sådan grad at den giver ro i sjælen, selv når dnt opleves gennem Arrivas støvede ruder..