søndag den 30. december 2012
Tre billeder og en masse snak
fredag den 28. december 2012
Formiddagssentimental
Julen er et af de tidspunkter hvor savn virkelig river i mig. Midt i alle traditionerne er det svært ikke at tænke på hvordan det var sidste år, eller for tre år siden, og tanken om hvor rart det ville være hvis min kæreste og jeg havde været sammen mellem jul og nytår, som vi plejer, hvor skønt det ville være hvis Alice ikke havde været i Australien, eller hvor uendeligt fantastisk det havde været at holde jul hvis mine forældre aldrig var gået fra hinanden, efterlader en klump i min hals, der er svær at synke.
Det er nok hele til jul skal man være sammen med dem man holder allermest af-tingen der hyler mig ud af den. Selvom afsavn i hverdagen accepteres, formår afstand tusind kilometer længere, når der står konfekt på bordet og hænger julepynt i vindueskarmene - netop fordi denne årets sidste uge altid bliver til en tid hvor man tænker tilbage på alle de skønne ting man har oplevet med sine yndlingsmennesker i årene der gik. Det kan godt gøre ondt, når de ikke er der til at dele minderne med én.
Hvordan man behandler søvnløshed
onsdag den 26. december 2012
Nytårsambitioner
- Spise sundere og mindre. Jeg har, siden jeg blev student og flyttede i lejlighed og startede på universitetet, ladet stå til, så at sige. Det er ikke mange kilo, der i første omgang har forelsket sig i mine hofter, men nok til at jeg selv kan se det, og jeg kan efterhånden begynde ligefrem at mærke mit maveflæsk vibrere i takt til mine skridt når jeg går - og det er selvsagt en fornemmelse jeg ikke ligefrem velkommer med kærlighed og glæde.
Årets største underdrivelse.Det handler ikke om at jeg har det dårligt med mig selv, eller synes jeg er ved at blive fed, for det ved jeg udmærket jeg ikke er; det handler i meget højere grad om at jeg ved, at hvis jeg strammer mig lidt an, og det er virkelig ikke særlig meget, forvandler jeg mig lynhurtigt fra semikvabset gennemsnitstype til et styks slankt stykke kvindemenneske, der ser sig ind i spejlet og ved at det ikke bare er tilfældigheder der har fået hende til at se sådan ud. - Drikke mere vand. Jeg elsker vand! Jeg er bare så elendig til at huske at drikke det, især her om vinteren. For at motivere mig selv til faktisk at få øget mit væskeindtag, tror jeg, jeg vil købe Den Sunde Drikkedunk i den store udgave og gøre et stort nummer ud af at have den med mig overalt.
- Dyrke mere motion. Jeg har et had/kærlighed-forhold til fysiske udfoldelser,
der ikke er sex.Ikke desto mindre elsker jeg at løbe, og jeg vil vildt gerne ordentligt i gang igen efter nytår. Jeg var sådan set startet på at løbe igen, men sne og frost og manglende udstyr til vejret satte en stopper for mine løbeture, så jeg er glad for at have fået en rigtig god varm trøje fra Craft til jul, som gerne skulle kunne hjælpe mig lidt til at stå imod vejret. Oveni løberiet har jeg en aftale med tøserne fra min læsegruppe om at melde mig ind i FitnessWorld, med henblik på at komme til noget yoga og zumba et par gange i ugen. Jeg har naturligvis tænkt mig at snyde lidt og ved siden af tage et par spinningtimer og noget hård styrketræning - alt andet ville jo være out of character. - Læse alle Lord of the Rings-bøgerne. Egentlig kunne der ligeså godt have stået "læse flere bøger", men jeg tænkte at dette mål godt kunne tåle en lidt mere konkret udformning, så hvorfor ikke lade det gå ud over Lord of the Rings-serien, som jeg i så mange år har sukket efter, men aldrig fået læst? Det duer ikke at have læst så meget fantasy, og så ikke kongen af hele herligheden.
- Være mere huslig. Dette mål skulle måske have stået i toppen. Jeg ville så gerne være et af de der mennesker der vasket tøj en gang i ugen, gør hovedrent en gang i ugen, støvsuger hver anden dag og rent faktisk tørrer støv af og rydder op i køkkenskabene jævnligt. Det er måske for meget lige umiddelbart at sluge, så jeg tror jeg bliver nødt til at indse at det er lidt urealistisk at sætte andre konkrete mål end at lade være med at gå i seng fra en opvask i 2013.
tirsdag den 25. december 2012
Unitanker vol. 2
De seneste unitanker inkluderer:
#1: Fuckfuck jeg gider ikke til Phonetics-eksamen
#2: Ej. Ej, det går nok. Du er god til eksaminer. You can do this!
#3: Mmhmm, læsegruppe. ♥
#4: Fuck. Hvorfor kan jeg ikke logge på selvbetjeningen og se min karakter for Phonetics-eksamen?!
#5: Okay, fuck this shit, jeg ringer til teknisk support!
#6: JEG FIK 12 I PHONETICS!!! asadafsdgdfg
#7: Woopwoop, bøgerne til litteraturkurset næste semester koster kun sammenlagt 140 kroner!
#8: Hvor fanden skal jeg gøre af alle de bøger?
#9: ...Jeg må hellere få ryddet op i min reol.
Om brugervenlighed
Der står et juletræ i stuen
Den 25. december har altid været en lidt skæg dag i min familie. Der er en tendens til at 50% af husets beboere ifører sig nattøj, og tilbringer dagen med at samle lillebrors legetøj, hygge med at installere nymodtagne spil, høre ny musik og se halvdårligt julefjernsyn.
Lige nu bliver der stegt bacon, et frokostbord er ved at blive stillet an, og om lidt er vi klar til julens andet store ædegilde.
Mmhm. <3
torsdag den 20. december 2012
Edderkoppespind
Jeg ved ikke rigtig om jeg er direkte nedtrykt af det disorienterede øjeblik eller ej, men ikke desto mindre har det efterladt en sær, rodløs følelse i mig, som har en svag klang af melankoli over sig. Måske er det i virkeligheden sundt, sådan at have sin underbevidsthed til at gøre én opmærksom på ens tilværelses ligegyldighed en gang i mellem.
tirsdag den 18. december 2012
Anbefaling: En helt almindelig han
Jeg stod med bogen i hånden, slog op på en tilfældig side, og læste sætningen: "Hun ævler videre om en hel masse lort, mens jeg stirrer på vejen og prøver at forestille mig hvad parret i bilen foran os snakker om." Nysgerrighed vakt. Bog lånt af sød veninde.
Ordet "ucensureret" havde jeg nok taget lidt lettere, end det var ment. For det er den virkelig. Ucensureret til en sådan grad at jeg var splittet imellem drengerøvsagtig beundring og sippet forargelse igennem hele oplevelsen, hvilket uden tvivl gjorde læsningen af bogen endnu sjovere.
Bogens hovedperson er en mand i starten af trediverne. Han er sammen med kæresten Casey, fordi han egentlig ikke tror han kan få bedre, og i øvrigt er angst for ikke at få regelmæssig sex længere, hvis han nu går fra hende. Ting der interesserer hovedpersonen kan tælles på tre fingre: At få suttet pik. At få lov at kneppe piger (helst analt). Videospil. En fjerde finger kan eventuelt tilføjes. I parantes. (Porno). Hovedpersonens pik omtales næsten konsekvent som "trykspuleren", hvilket, for mig, vækker megen morskab. Generelt er bogen forfærdeligt sjov, på den måde at hovedpersonen er så sexfikseret, så sørgelig, så fantastisk ucharmerende og usympatisk, at man er nødt til at le, for at kunne holde det ud. Samtidig er den lidt trist. For man kan jo ikke hade den konstant pikspillende idiot, fordi man samtidig får et portræt af en mand, der har givet op på sig selv og sit liv til en sådan grad, at han fuldstændig har opgivet at blive lykkelig - og oven i købet er okay med det.
Indrømmet. Det er ikke højkulturel litteratur, det her, og helt sikkert ikke skrevet til folk der læser for at blive udfordret specielt meget intellektuelt - nærmere til folk som mig selv, der læser for den nemme underholdning, fordi jeg ærligt talt får nok højkulturel litteratur på mit studie.
Dét sagt, så er en helt almindelig han en bog med et letfordøjeligt, lineært plot og et ret lavt lixtal. Den er utrolig fængende og let læst, samtidig med at den tvinger sin læser til at tænke store tanker om at lade sig slå til tåls, og dermed er den lille bog meget mere end bare en beretning om en mand, der gerne vil kneppe sin kæreste i røven.
"En helt almindelig han (eller på engelsk, "the average american male")" af Chad Kultgen, udgivet på forlaget People'sPress. 268 sider. Kan bl.a. købes på saxo.com.
søndag den 16. december 2012
God jul fra Mr. Sturgess
torsdag den 13. december 2012
Hverdagsagtigt
Da jeg kom ind ad døren til min kærestes lejlighed i går aftes klokken halv elleve, var det uden en næsten tårevædet gensynsscene, som det plejer at være fra min side. Det hele foregik meget udramatisk, som om jeg da selvfølgelig var der på en onsdag aften, og som om det var sådan, det altid havde været, med hverdagstandbørstning og hverdagsaftensnak og hverdags-"vi-skal-op-i-morgen-så-vi-må-hellere-sove".
I morges startede knapt så hverdagsalting, med et lidt bestemt: "Kom nu op med dig, jeg skal vise dig hvordan vaskemaskinen virker!", og en tur ned ad en milliard trapper til en kold vaskekælder. Turen op ad de mange trapper var bestemt ikke hverdagsagtig.
...Men dét lige at nå at spise spejlæg, og drikke en kop te, inden han tog i skole, føltes så hjerteskærende hverdagsagtigt, at jeg fik helt ondt i hjertet af bare hverdagslængsel.
Nu sidder jeg bare i en tom lejlighed. Vasketøjet nede i kælderen er færdigt for længst, har min telefon bippet til mig. Der er åbenbart ikke noget mad i huset, så det skal jeg selv ud og have fat i, hvis jeg vil fodres inden 15. Jeg har en opgave, jeg kunne starte på, og et par bøger, jeg gerne vil have læst, som begge ligger og ser lokkende på mig fra min (fortsat) fiskestinkende taske.
Allermest har jeg lyst til at ride lidt videre på hverdagsbølgen og bage noget lækkert. Boller, måske?
lørdag den 8. december 2012
Rastløshed
De to mest betydningsfulde ting der er sket i dag, er at jeg fik nachos til aftensmad (yay!) og at en af mine Sims 3-familier har fået trillinger.
Så sørgelig har i dag været.
Det værste er jo, at det er helt og aldeles min egen skyld. Jeg kunne have læst op på fonetik, eller organiseret min reol, som jeg faktisk skrev på en to do-liste i morges, at jeg ville, eller jeg kunne have gået en lang tur i det kolde vintervejr. Istedet kom jeg aldrig ud af mit nattøj.
Vinter gør den slags ved mig. Gør mig til én der virkelig ikke gider, men samtidig hader sin ugidelighed.
Af uransaglige årsager hænger der en lille grå sky over mig i dag.
tirsdag den 4. december 2012
Eksamensstress
For at gå den følelse i møde med oprejst pande, er læsningen nu sat ind, selvom vi egentlig ikke får rigtig læseferie før på fredag. Der er planlagt minimum 12 timers læsning med læsegruppen i denne her uge, kulminerende i fredag aften, hvor vi samles klokken tre, tager hjem til Linda og nikker den en skalle.
Det er lidt anstrengende at have så meget læsning foran sig, men jeg har det egentlig meget godt med at vide, at jeg gør mit bedste for at være forberedt til tænderne. Det hjælper selvfølgelig også på det, at jeg synes at alle felterne faget dækker, er ret spændende. Life is good!
søndag den 2. december 2012
Sneflokke kommer vrimlende
fredag den 30. november 2012
Julestemning
mandag den 26. november 2012
En stank af fisk
Jeg glemte bare lige at der lå en madkasse i min taske, med noget laks i til frokosten dagen efter. En madkasse der skulle have været i køleskabet ved 23-tiden i går aftes da jeg skulle have været hjemme, og derfor ikke var blevet beriget med en plastikpose omkring sig, for "den skulle jo alligevel kun ligge der i to timer!"
En madkasse der blev glemt i tasken.
Tasken hvor der også lå en iPod, opladeren til den, og pulsur mit alles.
Kan I gætte hvor den fører hen, den her historie som helt sikkert er fantastisk stimulerende at læse?
Åh jo. Elendig madkasse resulterede i laksefedt/snask/væde OVERALT I MIN TASKE. Jeg STANK af fisk HELE dagen på universitetet, måtte smide 60,- i Matas' kasseapparat for en liter Rodalon og oveni købet bruge en times tid på at gøre taske og ting rene da jeg kom hjem her halv seks.
Læg det sammen med en virkelig ond omgang mavekramper uden åbenlys årsag, og så har du dig en riiiiiiimelig sørgelig dag. Eller hvad? Næh. Egentlig ikke. For jeg:
- Vågnede sammen med min kæreste i morges.
- Chillede med Tina Dickow på min fugtskadede iPod i bussen i morges.
- Fik en lækker salat til frokost.
- ..Og spiste aftensmad (eller hvad man nu kalder en durumrulle!) med C fra mit hold i dag - og knægten bar i øvrigt rundt på min upraktiske sportstaske helt frivilligt!
- Stinker ikke af fisk mere. Hæhæ.
torsdag den 22. november 2012
Et tog til næsetippen
Jeg skal tilbringe weekenden med min søde kæreste; de sidste 35 minutter har jeg sovet i toget. Det var lyst da jeg besluttede mig for en lur, og nu er det kulsort udenfor. Det er lidt hyggeligt, egentlig. Jeg har mit tæppe over benene og Anouks skønne musik i ørerne. Der går en halv time mere før jeg er i Grenå, men så snart jeg når min destination ved jeg at Philip nok skal være der til at hente mig, og den tanke gør mig glad.
onsdag den 21. november 2012
Guilty pleasures
Et plaster på såret..
- En skiveskåren kotelet, marineret i 3spsk ketchup, 1 spsk mørk sirup, 2 fed hvidløg og salt og peber (og stegt i marinaden på panden også - det er et værre svineri, som jeg ikke magter at vaske op på nuværende tidspunkt). Ægte sommerkød! Ved ikke lige hvorfor jeg lige cravede BBQ, men min lejlighed kom til at dufte fantastisk af grill.
- Salat af spinat (hakket lidt, så det ikke er så overvældende at spise), cherrytomater, peberfrugt, agurk og noget der ligner 20g fuldkornspasta.
- Ved siden af (ses ikke på billedet) lavede jeg en dressing af to store spiseskefulde græsk yoghurt med et fed hvidløg, salt og peber.
Falaffelfuckup
tirsdag den 20. november 2012
Brabrand by Night
Solopgang over kollegiet
Nu skal jeg bare finde ud af hvad i alverden jeg skal have til morgenmad..
mandag den 19. november 2012
Hvem sagde mandag var træls?
Jeg har haft en viiiildt nice dag i dag, på trods af at nettet på universitetet har været nede heeelt indtil klokken 14. Vi har snakket om vores eksamensopgave i Media and Culture Studies, og jeg føler jeg er kommet lidt tættere på at finde ud af hvad jeg vil skrive om, selvom der er mange ting der ikke er på plads endnu. Jeg fik en lækker salat til frokost, og har brugt en time af i dag på at spille Bezzerwizzer med tøserne fra læsegruppen.
søndag den 18. november 2012
Om at være sporty
lørdag den 17. november 2012
Hårtip!
Jeg er vild med det! (Og det er min tandpasta også, det er derfor den ser så glad ud!)
En tur i Ikea
Jeg har været i Ikea med Signe. Om det var en god høst spørger du? Det kan du satme tro. Jeg brugte et sted mellem 200 og 300 kroner, og høsten var blandt andet:
- 4 nye dækservietter, denne gang i stof. For satan jeg var også begyndt at hade de prikkede! Den vågne læser vil også have set på mine madbilleder at jeg har kørt uden dækservietter i lang tid, fordi jeg simpelthen er så mega træt af mine plastikdækservietter.
- 4 papæsker til opbevaring af blandet bras. De har fået labels på og alt muligt, og hedder nu: "Produkter" (til hår/ansigts/krops-produkter), "Elektronik", "Føntørrer/Glattejern/Krøllejern" og "Blandet" (Blandet-kassen er seriøst den største omgang rod nogensinde, men nu er det i det mindste fanget og gemt væk, høhø!)
- En badeværelseshylde, som virkelig har aflastet mine ret små badeværelseshylder og gjort det hele meget kønnere og meget mere overskueligt.
- En stor og en lille metalskål, der er mat udenpå og blank indeni. Serveringsskåle, ja tak!
- En aflang pææn tallerken til brug som serveringsfad - sådan et har jeg manglet længe, og bare brugt tallerkner istedet. God løsning, men ikke ligeså køn!
- Salatbestik (åndssvagt, for jeg spiser ikke særlig meget salat)
- En æggedeler (den er gul - for satan, den er fancy!)
- En køkkentimer, fordi jeg er pissetræt af at bruge min mobils timer hver gang jeg skal koge æg. Jeg vælger bevidst ikke at kalde det et æggeur, fordi timeren altså ikke er formet som et ur.
- 6 shotglas. Ikke fordi jeg drikker mange shots, men hallo, de kostede kun 12 kroner, og jeg havde ingen før det.
- 2 fyrfadslysestager i en transperant blå farve, som er virkelig fin.
- En rulle gavepapir til den travle juletid. Mangler kun tape og noget gavebånd, og så er vi kørende!
- En ny opvaskebørste i limegrøn, til når den jeg har gang i nu, dør.
- Man får virkelig meget for pengene i Ikea. Det er sgu rigtigt nok!
- Jeg bør virkelig ikke slippes løs i Ikea. Nu er det sagt. Det er vist også rigeligt med julegaver til mig selv for i år.
tirsdag den 13. november 2012
Ting jeg lærte af min løbetur i morges
- Man kommer ikke i bedre løbeform af at holde pause i 1½ måned.
- Der er åbenbart et omfattende stisystem der starter 50 meter fra min opgangsdør.
- Det er blevet ok at pege og grine af folk, der er ude at løbe, siden jeg sidst var afsted. What is up with that, dumme billister? Siden jeg sidst så efter er det JER der er dovne, og MIG der er sporty.
- Beth Harts musik er elendigt at løbe til.
- Det er faktisk muligt at løbe i vintervejr - men måske skal jeg have anskaffet mig noget vintergear. En hue, en løbe-turtleneck (laver de det?), nogle handsker, måske?
mandag den 12. november 2012
"Sublim" er et ord jeg bruger sjældent..
Siden sidst..
Life happened, you guys. Og det er sgu nice nok. Siden sidst har jeg:
- haft besøg af søster i et par dage i efterårsferien.
- fået udforsket Bazar Vest og fundet ud af at det ikke er så farligt, selvom det er der alle "de farvede" handler (som min stedfar sagde det. Lømmel!)
- fået købt noget garn (Kattia Mystery Plus) som jeg ikke kan finde ud af at strikke med. Hjælp modtages! Ellers skal jeg gå tilbage til den søde garnbutiksejende dame, der snakker som et vandfald.
- fundet ud af at bus "18 Elev" faktisk er en bus der går til Elev, og ikke en bus kørt af en buschauffør-elev. Who would have known?
- fået købt ny computer, fordi den gamle brændte sammen. Min nye Samsung-computer er fantastisk!
- haft et gensyn med en masse rare mennesker, bl.a. min skønne veninde, C (der reblogger lækre hipstery ting på denne tumblr) og hendes fantastiske storesøster L.
- fået god feedback på mine to første skriftlige afleveringer på uni - win!
- været med i to videnskabelige forsøg - et psykolingvistisk og et psykologisk, hvoraf det sidste gav to biografbilletter!
- pullet en allnighter i forbindelse med præsidentvalget, GO OBAMA!
- været til en alt alt alt for fed L.O.C.-koncert i Sønderborg
tirsdag den 9. oktober 2012
5 Twitter-folk du er nødt til at følge
Jeg følger noget der ligner 400 Twitter-profiler. Nogle af dem er celebrities, nogen er bloggere, andre er komikere, og så er der jo firmaer og politikere oveni. Personligt er dem jeg bedst kan lide, dem der skriver tweets der får én til at smile. Nogle af mine favoritter er her i en tilfældig (nårhja, næsten da - den rækkefølge jeg kommer i tanke om dem på) rækkefølge:
@Dines er den danske blogger der står bag Infotainer.dk, der i øvrigt er en fantastisk. Folk der kender hendes blog vil være enig med mig i at Dines er alle os dødelige sprogligt overlegen på alle måder, hvilket også somme tider kommer til udtryk i finurlige tweets, på trods af at det herlige kvindemenneske som oftest fylder Twitter med herlige hverdagsindfald.
@Sneglcille er bloggeren bag bloggen af samme navn, sneglcille.dk. Cecilie er en af de der pisse cool og overskudsagtige typer der får sine hverdagsnedture formuleret på en sådan vis at vi andre kun kan le, og det elsker jeg hende for! (Det, og så for at have produceret et barn der siger ting som "Vi spiser aftensmad i sofaen i dag, fordi vi er nogle skiderikker" - det er man sgu da nødt til at holde af!).
Komikeren @Lasserimmer tager stolthed i at overspamme mit Tweetfeed med fede oneliners, deriblandt også gerne en række af vildt lækre og skægge retweets. Et af mandens seneste perler er: "Skruetvinge"? Hvad med lige at spørge skruerne pænt først? (bare tag den, Anders Matthesen)"
@tommcfly er sjovt nok Tom Fletcher fra det britiske band McFly's Twitter. Den kære englænder skriver random tweets som var han født til det, og selvom McFly er et band der mest af alt minder mig om mine tidlige teenageår, og jeg ærligt talt ikke ved så meget om knægtene mere, så er det pisseskægt at læse hvad Tom finder på at skrive at sjove ting fra sin hverdag.
@Mishacollins er nok mest kendt for sin rolle som Castiel i tv-serien Supernatural. I et afsnit af serien karikeres Misha som værende en narhat, der går med sin telefon og tweeter hele tiden. Om delen med at være en narhat passer, der ved jeg ikke, men aktiv på Twitter er han i hvert fald, og med sine skægge indfald og søde humor får han den sidste plads på listen. (En virkelig fin tweet fra ham er: "We got this on tuesday. No name tag, so we're not sure what to call her. If you have any recommendations, let me know. http://twitpic.com/az6uyj")
søndag den 7. oktober 2012
Månen over motorvejen
På trods af den lange køretur i mørke og regnvejr har jeg haft en fantastisk aften - først med flæskesteg og alt der hører til, så med varmeblæseren tændt og radioen skruet helt op imens jeg kørte over Vejlefjordbroen (hvorfra Vejles lys VIRKELIG er smukke på det tidspunkt af aftenen!), dernæst opdagede jeg at månen var ufatteligt stor og hang virkelig lavt over den jyske motorvej, og til allersidst har jeg jublet højt over endelig at få installeret trådløst internet i min lejlighed.
I morgen (senere i dag, klokken er netop blevet 00.01) skal jeg have skrevet litteraturopgave om Elizabeth Bishops fantastiske digt "One Art". Det har virkelig en stor plads i mit hjerte og jeg er virkelig glad for at have mulighed for at arbejde dybere med det, så jeg er overbevist om at det nok skal blive okay, på trods af at der selvfølgelig er det første jeg skal skrive på universitetet, og at jeg i virkeligheden er ved at pisse i bukserne af nervøsitet ift. hvordan i alverden det kommer til at gå.
Nej, ved du hvad? Jeg er sgu glad lige nu. Og jeg bliver lige oppe en enkel time mere, bare for at fejre det.
torsdag den 4. oktober 2012
hjem.
onsdag den 26. september 2012
En anderledes fødselsdag
Da jeg flyttede herop gruede jeg virkelig for min fødselsdag.
Jeg var bange for at det ville blive til en ensom misære. En dag hvor jeg bare ville gå og småtude lidt, fordi min familie ikke var der til at synge fødselsdagssang. Fordi jeg ikke får gaverne fra min far før første weekend i oktober, og det er altså ikke en rigtig fødselsdag uden fysiske gaver.
Jeg frygtede at skulle sidde selv hele aftenen, gå i seng klokken 21 og se en eller anden serie. Ligesom enhver anden dag. Selvfølgelig er fødselsdage ikke rigtig den store hurra-maskine mere efter man er blevet ældre, men jeg føler alligevel at fødselsdage handler om at fejre, at man findes, og dagen igår havde al potentiale for at være en dag hvor jeg mest af alt kunne have været træt af at findes.
Men sådan blev det jo ikke. Selvfølgelig gjorde det ikke det!
Starten på min fødselsdag ser cirka sådan her ud:
00.00: Er på pubcrawl i Århus da vi går ind i den 25. CC giver to shots oveni de tusindtrilliarder genstande jeg har fået den aften.
00.02: Der bliver sunget "Hip Hurra, Det' Din Fødselsdag!". Crowdsurfing.
00.10: Er ret fuld, men har det godt. Tager bussen hjem med Linda, der er sød og holder mig i hånden imens jeg gentager mig selv tusind gange i løbet af de 25 minutter der går, før bussen er hjemme på Skjoldhøj. (Jeg kan ikke huske busturen. De sidste par shots må være slået ind..)
00.45: Står af bussen ved kollegiet, ringer Philip op. Kan ikke huske hvad vi snakker om.
00.50: Fuck, jeg kan ikke finde den rigtige nøgle til min lejlighed... Hvad nu hvis jeg skal sove ude i opgangen? Fulde tårer.
00.58: Kommer endelig ind. Smider alt tøj på gulvet og vælter i seng.
01.01: Mette ringer. Vi snakker om at jeg ønsker mig en pande. Fire minutter senere sover jeg.
07.05: Vågner. Har kvalme, men føler mig ikke fuld. Prøver at rejse mig. Er tilsyneladende stadigvæk fuld. Bruger resten af morgenen på at trykke "Synes godt om" til fødselsdagshilsner på facebook og SMSe med folk, bundet til sengen fordi jeg ikke kan stå op.
10.34: Kan endelig rejse mig uden at blive svimmel og går i bad.
11.02: Modtager blomster. Fra Alice! Der er i Kina! Går i panik fordi jeg ingen vase har. Sætter dem i vand i en stempelkande... Innovativt eller kikset? I don't know.
..Og så tog jeg op på uni, hvor folk var søde og rare, og så tog jeg min rare læsegruppe med hjem til aftensmad og gruppearbejde, og ligepludselig var klokken 23, og så tog alle hjem, jeg ringede til min kæreste og undskyldte for mit fuldeopkald, og kunne så lægge mig til at sove efter at have haft en super hyggelig fødselsdag, der på ingen måde minder om nogen anden fødselsdag jeg har haft før.
søndag den 23. september 2012
En sød gæst og et fint billede
tirsdag den 18. september 2012
Wok-wannabe
Men jeg var først hjemme klokken 19.
Og det tager lang tid at skrælle kartofler.
Så i stedet stegte jeg et løg sammen med halvdelen af broccolien skåret i buketter, samt strimmeludskårent kyllingebryst. Ved siden af kogte jeg nogle minutnudler (tilfældigvis med spinatsmag, men som sagt, tilfældigvis), hældte vandet fra dem og hældte dem over i panden hvor de fik lov at stege lidt før jeg smed ca. 1/3 af en dåse kokosmælk (der kan fås til 9 kr i Netto fordi det er en spotvare denne uge! Skal helt sikkert ned og købe to-tre dåser mere, bare fordi jeg kan!), to fed presset hvidløg og en teskefuld stødt chili i.
Et voila.
Voldsomt eksotisk aftensmåltid ala awesome med en samlet tilberedningstid på noget der ligner 13 minutter.
(Har i øvrigt de sidste 2/3 kokosmælk stående i køleskabet nu, så mon ikke jeg gentager succesen inden ugen er omme..)
Det er da lige til at overskue - ikke?
mandag den 17. september 2012
Bus 4A i mørke
Det er næsten surrealistisk for mig at tænke på at jeg, efter at have forestillet mig et liv i Aarhus i mere end fem år, rent faktisk er her. Nu. Lige nu. Det fylder mig med en ekstrem følelse af frihed, der er ekstremt overvældende, men samtidig møder jeg følelsen med ærefrygt - for jeg er jo bare en lillebitte pige i en kæmpestor by, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.
Og jeg glæder mig til at gå ud af døren hver dag.
Og hver gang jeg kommer ind af den, føler jeg mig en lillesmule mere hjemme.
Og det er godt.
søndag den 16. september 2012
Forudsigeligvist
Så begav jeg mig i Netto - I know, earth shattering! - og købte ind til ugens madpakker. Selve aftensmadstingen venter jeg i første omgang med at købe ind til, da jeg har en eller anden idé om at være ufatteligt spare-agtig og prøve at gå lidt i fryseren og i skabene den her uge (med andre ord, lavvande overtager snart igen min konto, sadly! Heldigvis elsker jeg spejlæg og brasede kartofler, så verden er et ok godt sted at leve alligevel!
torsdag den 13. september 2012
Dagens tema: Anne Hathaway-film og forkølelse
Det er slemt nok at stå op klokken seks om morgenen for at skulle møde klokken otte, uden oven i købet at indse at den forkølelse der har hængt over ens hoved i flere uger er ved at sætte sig som en potentielt heftig halsbetændelse. Meh.
Heldigvis havde jeg kun et seminar på uni i dag, så jeg var hjemme lidt i 11, og siden da har jeg set anne Hathaway-film, dog undtaget den halve time det tog at hente en pakke hjemmefra oppe på posthuset. Jeg er nu den stolte (og ret syge, tror jeg) ejer af både olivenolie og citronsaft!
onsdag den 12. september 2012
På en trappe
Jeg sidder på trappen i Nobelparkens kantine og venter på min læsegruppe. Jeg er stået en time tidligere op end nødvendigt i dag, fordi Mette, der sov hos mig, skulle mødes med sin læsegruppe her halv ti, og jeg først med min ti over ti. Vi fik fiskefrikadeller, ovnbagte rodfrugter og flødestuvet spinat igår, og jeg bagte gulerodsboller til os i morges, så verden er et ok sted at være - oven i købet har jeg også fået lavet syntax og phonetics PG læst til media and culture studies på de 40 minutters alenetid jeg har haft her på uni denne morgen. + jeg har en lækker madpakke med, + Philip kommer i weekenden + der kommer en PAKKE til mig hjemmefra i weekenden!
Alt er godt!
mandag den 10. september 2012
Almisser og oksekødstærte
søndag den 9. september 2012
Glitternegle og poesi
Weekendens hyttetur har været en af de gode. En af dem, hvor man lærer nye mennesker endnu bedre at kende, én med lange snakke på værelset, chips der deles mellem mange mennesker, en med spontan fællessang ved klaveret, én hvor man får kram af og sidder på skødet af folk, fordi man rives så meget med af den voldsomt hyggelige stemning. Sådan en weekend hvor det går op for én, at de næste tre år bliver virkelig fede rent socialt.
Godt nok er jeg lidt ødelagt i kroppen efter alkohol i en del større mængder end jeg normalt udsætter mig selv for, men mon ikke jeg kan leve med det, når jeg om lidt laver en kop the og sætter det nye afsnit Doctor Who på? Det tror jeg helt bestemt.